Kontaktoplysninger

Lyngholm Hundeskole

v/Charlotte Lyngholm

Guredevej 44, Tuse Næs

4300 Holbæk


Mail: charlotte(a)lyngholm.com

Tlf. 4595 1234   Mobil: 2096 2030


Bankoplysninger: Nordea

Reg.nr. 2257

Kontonr. 6268-690-024

Hundetræning - kursustyper

Hvalpekursus
(Hvalpe fra 8 uger, kan starte på et hvalpehold)
Den gode start. Her lærer din hvalp socialisering med andre hvalpe. Du lærer hvordan du på en positiv måde kan træne og opdrage din hund. Hundens sprog og dæmpende signaler samt af-stresning. Desuden almindelige lydighedsøvelser indlært med klikker, som f.eks. indkald, kon-takt, sit, stå og dæk osv. Kurser startes løbende.
Unghunde
Vi fortsætter med hundens sprog og dæmpende signaler samt afstresning. Desuden almindelige lydighedsøvelser indlært med klikker, som f.eks. indkald, kontakt, sit, stå og dæk, fjernkontrol, fremad, næsearbejde osv.

Basiskursus - Introkursus til klikkertræning
Basiskurset er for voksne hunde, der ikke tidligere har gået på vores træningspladser eller som ikke tidligere har arbejdet med klikkertræning. Kurset indeholder: Hundens sprog og dæmpen-de signaler samt afstresning. Introduktion til klikkertræning og almindelige lydighedsøvelser til hverdagsbrug, som f.eks. indkald, kontakt, sit, stå og dæk, næsearbejde, enkelte tricks mm.

Hverdagslydighed
For dig som har afsluttet unghunde- eller basiskurset og som har lyst til at træne videre og få en lydighed hund i hverdagen. Kurset indeholder ikke konkurrencetræning, men anvendelige øvelser, der gør at du får en hund der kommer når du kalder, ikke trækker i snoren og er opmærksom på hvad du siger.
Tricks og hverdagslydighed
- Begynder/videregående

For dig som har basislydigheden nogenlunde på plads. Vi arbejder med alle former for tricks og sjov opgave løsning som f.eks. ryd dit legetøj op i kurven, luk skabsdørene, find den orange kop mellem de andre farvede kopper osv. Alm. lydighedsøvelser som indkald, kontakt, sit, stå og dæk, fjernkontrol, fremad, næsearbejde, apport osv.
Konkurrencetræning
For hunde der er kommet godt i gang med klikkertræningen, fortsætter vi med lydighedstræningen. Vi har nyindlæring og videregående træning af alle lydighedsøvelser. Vi tager på kurset udgangspunkt i den enkelte hund og førers niveau og ambitioner. Du får træning i at opdele øvelserne i mindre dele, i at sætte kriterier, i at analysere den adfærd din hund tilbyder dig og i at forbedre din timing og kreativitet.
Apportkursus
Apport er en anvendelig øvelse i mange sammenhænge og en forudsætning for at gå til lydighedsprøver. Ønsker du at få en færdig apport hurtigt eller har du vanskeligheder ved at lære din hund apport, så får du på dette kursus redskaberne til at løse problemerne. Alt efter fremdriften hos hunde og fører arbejder vi med forskellige typer af genstande og eventuelt også med søge-øvelser
Trickskursus
Kom og lær din hund nogle sjove tricks, i denne klasse, der stort set ikke indeholder almindelige lydighedsøvelser. Hunden skal dog lære opmærksomhed, indkald og at blive på stedet, hvis de ikke allerede kan det i forvejen. Vi bruger klikkeren til at forme forskellige sjove adfærdstyper, der kan imponere venner og familie eller bruges til opvisninger. F.eks. de traditionelle som vinke, sidde bamse, zig-zag mellem benene, ligge død, bakke ind mellem dine ben, flytte rundt på ting osv. Kun fantasien sætter grænser og du er selv med til at bestemme hvilke tricks vi arbejder med.
Lugtdiskriminering
Lad din hund få lov til at arbejde med den er bedst til. At bruge sin næse. Lær den at kende forskel mellem forskellige lugte, som f.eks. at finde dine nøgler, finde kantareller, forskellige frugter eller grøntsager osv. Vi gennemgår hvordan du kan forme søge og melde adfærden trin for trin hen mod det resultat du ønsker.


Nyhedsbrev